23948sdkhjf

Dansk brillefirma taget under konkurs

Det danske brillefirma Otto Copenhagen, der blev lanceret sidste år med ambitionen om at sælge designerbriller til overkommelige priser, er taget under konkursbehandling.

Det viser en registrering i Statstidende.

Otto Copenhagen, der sælger briller online og via eksterne forhandlere, skiftede for et halvt år siden ejer. Da overtog selskabet Lyne & Lindberg Group, der blandt andet ejer modelbureauet Le Management og hudplejemærket Woods_Copenhagen, det fulde ejerskab.

Målet var en relancering af brillefirmaet, som i 2019 kom ud med et underskud på 1,2 mio. kr.

Men for en uge siden indgav Otto Copenhagen konkursbegæring og skiftede dagen efter navn til det anonyme Selskabet af 24.01.2018. Nu er brillefirmaet tager under konkursbehandling ved Skifteretten i Aarhus.

Ejer Jannick Lindberg fortæller til modemediet Fashion Forum, at man har vurderet det umuligt at redde selskabet.

- Derfor har vi på helt udramatisk vis valgt at indgive en konkursbegæring, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14